Trænger du til at dygtiggøre dig yderligere, eller ønsker du blot at udfordre dig selv for at få et stærkere CV? Der findes et hav af forskellige kurser og foredrag, du kan melde dig til, så din position på arbejdsmarkedet vil være endnu stærkere.
Men hvilke kurser skal du tage og hvorfor? Vi kommer med tre stærke bud på kurser, du kan overveje, som vil skabe værdi på dit CV, uanset hvilken branche du arbejder indenfor.
Forhandlingsteknik
I rigtig mange jobs er det en afgørende faktor, at du kan finde ud af at forhandle fordelagtige aftaler hjem til virksomheder, samtidig med at du opretholder en god relation til kunder og samarbejdspartnere. På et kursus inden for forhandlingsteknik vil du stifte bekendtskab med værktøjer til en effektiv, strategisk metode, som vil give dig bedre resultater i alle slags forhandlinger – ikke kun økonomisk, men også på relations-niveau. Du vil blive bedre til at få dine krav igennem, og du vil blive rustet til at imødegå pres, taktikker og manipulation fra din modpart. På denne måde kan du indgå aftaler, som begge parter vil være i stand til at imødekomme.
Præsentationsteknik
Det er de færreste mennesker, der ikke skal præsentere produkter, services eller koncepter på arbejdspladsen, enten for virksomhedens ansatte eller udefrakommende kunder og gæster. Hvis du vil blive bedre til at præsentere, og du er sikker på at blive hørt og få budskabet ud til modtageren med gennemslagskraft, kan et kursus inden for præsentationsteknik være noget for dig. En ting er at få dit budskab ud til modtageren – en anden ting er at få dem til at engagere og involvere sig i budskabet. Alt dette kan du lære med den rette præsentationsteknik.
Ledelse
Måske har du egen virksomhed, eller du har måske mange eller få ansatte under dig, som ser op til dig som leder, forhåbentligt. Hvis du kunne tænke dig at blive en bedre leder og sikre dine ansatte en bedre arbejdsgang og dialog med dig, kan du med fordel tage på et kursus, hvor du vil lære alt om, hvordan du skal agere som leder. Ofte vil du tilegne dig ny viden inden for en lang række ledelsesdiscipliner, der ruster dig til at få succes som ansvarlig for opgaver, der kræver andres indsats. Du vil ligeledes blive bedre til konflikthåndtering samt en forståelse for forandringsledelse, så du kan skabe det bedst mulige arbejdsmiljø mellem dig og dine ansatte.
Det er blot at springe ud i det, så du kan udfordre dig selv og gøre arbejdspladsen til et bedre sted at være. Find det kursus, som matcher dig og dine behov, og vær på udkig efter kurser, hvor du kan se en klar værdi i relation til dig selv, din arbejdsplads og dit CV.