Hav råd til at blive boende, hvis du mister jobbet

Har du en lækker lejlighed eller et hus, som du købte eller lejede dig ind i ud fra din økonomiske situation som fastansat, kan det blive svært at få råd til at blive boende, hvis du mod forventning mister jobbet. Der er dog et par ting, du kan gøre, for at sikre dig, at du har råd til at blive boende, hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs.

A-kasse giver dig økonomisk sikring

Det første, du kan gøre, og som stort set alle bør gøre uanset hvad, er at tilmelde dig en a-kasse, hvis du ikke allerede er medlem af en. A-kassen giver dig ret til at modtage dagpenge, som måske kan være nok til, at du kan blive boende i din lejlighed eller i dit hus. Er du ikke så heldig at kunne finde et andet arbejde lige med det samme, er dagpenge eller offentlige ydelser stort set dine eneste muligheder for at få en indtægt. Dagpenge giver en væsentlig højere sats end kontanthjælp, og du vil derfor have bedst mulighed for at blive boende ved at tilmelde dig en a-kasse.

 

Overvej at skifte a-kasse

Er du allerede medlem af en a-kasse, kan du med fordel undersøge, om det kan gavne sig for dig at skifte a-kasse. Men kan man skifte a-kasse som ledig? Ja, det kan man godt. Du har ret til at skifte a-kasse, uanset om du er ledig eller er i job. Det kan blive en fordel for dig at skifte a-kasse, hvis der er en anden a-kasse, der tilbyder det samme som din nuværende a-kasse gør, bare til en billigere pris. Du kan eksempelvis spare op til 1000 kroner ved at skifte fra en specialiseret a-kasse til en tværfaglig a-kasse. Undersøg om en tværfaglig vil kunne give dig det samme som din nuværende, og skift hvis den kan.

 

Fra tværfaglig til specialiseret a-kasse

Omvendt kan det også være, at det vil gavne sig mest for dig at gå fra en tværfaglig a-kasse til en specialiseret a-kasse. Der er en mulighed for, at en specialiseret a-kasse hurtigere kan skaffe dig et job, hvilket vil få din økonomi på ret køl igen. Det er også meget almindeligt at skifte a-kasse, hvis du overvejer at søge dit nye job inden for en anden branche.

Når du bliver ledig, kan der være mulighed for, at du kan få mere i boligstøtte. Boligstøtten tager nemlig udgangspunkt i en række forskellige variabler, såsom indtægt, og når denne ændrer sig til at blive lavere, kan det godt være, at du har krav på at få et højere boligtilskud. Så undersøg dette, og indberet ændringerne.

Posted on juni 15, 2017, 3:01 pm By
Categories: Artikler