Når man oplever sorg, kan det være svært at tale om den. Ofte forventer folk omkring en, at man efter noget tid har bearbejdet sorgen og er kommet videre. Det kan dog være svært at komme over en sorg – også selvom døden kom naturligt i forbindelse med alterdom. Det kan derfor være en mulighed at læse sig ud af sorgen. Bøger, der handler om andres tanker vedrørende sorg, og deres bearbejdelse af den, vil på en måde også være terapeutisk for dig, fordi du finder ud af, at du ikke er alene om at føle en sorg, der er svær at komme videre fra.

Herunder får du en anmeldelse af Caroline Albertine Minors nye novellesamling, Velsigelser, omkring sorg og tab.

Det kan være svært at takle sin sorg, når man samtidig skal tage stilling og ordne praktiske gøremål omkring begravelse, informering af familie, bodeling, offentligt eller privat skifte af boligen, som du blandt andet kan læse mere om her. Vi kommer alle til at opleve sorg på et tidspunkt i vores liv. Selvom det kan være længe ventet, som f.eks. når en forældre dør på grund af alderdom, kan man stadigvæk føle en knugende sorg, der kan være svær at bære med sig.

I ’Velsignelser’ kommer Caroline Albertine Minors omkring en række af de spørgsmål, som man uundgåelig spørger sig selv om, når man har mistet. Spørgsmål, som det kan være svært at snakke med andre om. Bogen består af 7 noveller med hver sin problematik.

Bogens mange skønne noveller

I bogens første novelle, Villages de France, fortæller hovedpersonen, Helena, omkring om situationen, hvor hun sidder overfor farens kæreste, som hun ikke har set længe. De skal snakke om det faktum, at faren er indlagt på hospitalet, og de to står for alt det praktiske rundt omkring faren, samtidig med at de føler sorgen vidt forskelligt.

I novellen ’Sorgens have’ har hovedpersonen en kæreste, som har mistet hukommelsen og førligheden i en ulykke. Det gør ham til en helt anden kæreste, end han var. Men hvor går man hen med de tanker, og hvordan lever man med savnet af den person, som var?

I novellen Glem Archie Pey, følger man derimod tankerne fra en mor, hvis datter har hængt sig selv i sin australske værtfamiies fignentræ.

Sådan fortsætter alle novellerne med at beskrive situationer, der opleves af de forskellige hovedpersoner i historierne. Det er utroligt fine observationer og indlevelse i en så utænkelig situation, som det er at miste et barn.

Selvom bogen handler om et dystert emne, så emmer den også af lys for enden af tunnelsen, fordi den samtidig giver håb om, at menneskerne omkring os træder i karakter og viser sig at være en uventet støtte.

Det efterlader en med følelsen af, at man lidt bedre kan sætte sig i hovedpersonernes sted og de følelser og tanker, de gennemgår. Det er en bog, der gør indtryk.